onsdag den 25. april 2012

Køerne kom ud og Laura oplevede en Øko-gård


Søndag d. 22 april var Øko-dag og vi (læs: jeg) havde bestemt os for at vise Laura en bondegård. 
Vi tog til Silkeborg, da de 2 gårde på Djursland, som er de eneste i Østjylland, havde advaret om, at der kom så mange, at man var i fare for ikke rigtig at få noget ud af det.
Gården i Silkeborg var fin, men jeg kunne godt have tænkt mig nogle flere dyr end køerne, kalvene og den lille staldkat, så næste år tager vi et sted hen, hvor Laura kan få en lille tur på en pony og evt. se en gris :)


Der var rigtig mange mennesker på gården, men der var masser af plads, så det gik uden de store problemer. Køen gennem stalden var dog lidt lang, så det var godt at den lille søde staldkat kom forbi og sagde hej, så Laura ikke kedede sig. 
Vi stod dog ikke i forreste geled, da køerne blev lukket ud, men i og med at jorden var meget blød lige der, hvor de kom ud, dansede de først længere ude på marken, så vi fik deres sjove dans at se - det hjalp også på udsynet, at Laura sad høj til vejrs på sin fars skuldre. 
Laura var med gennem hele stalden og fik set 2 små kalve, der kun var 30 timer gamle. 
Dagens ord må helt klart være "muuuhh".. Laura sagde det i hvert fald rigtig mange gange :)


Der var en stillet en fin legeplads op, men den var mest for børn over 2, så Laura sad pænt i sin klapvogn og spiste sine rugbrødsmadder, ostehaps og agurkestykker. Hun fik også smagt en økologisk pære/banan yoghurt ( ikke et hit ) og drukket en masse økologisk mælk - tak til Arla for smagsprøver. 


Efter frokosten og inden vi vendte næste hjemad, var vi inde i maskinhallen og kigge. Der var store halmballer, man kunne sidde på, mens man kiggede på nogle halvstore kalve. Der var også store traktorer man kunne komme ind i. De var dog lidt for store til Laura, så vi fandt en "lille" have-traktor som hun fik lov til at sidde på - DÉT var et hit for den unge dame, og hun var svær at få ned derfra igen.


Selv Bo synes det var en hyggelig dag på bondegården - omend lugten af ko, var en man lige skulle vænne sig lidt til.


Øko-dag var smadderhyggelig og er helt sikkert noget, vi gentager igen næste år!




/Pigen bag kameraet





søndag den 22. april 2012

Ren nostalgi på Vibyvej


Igår var der dømt nostalgi på højt plan.


Vi var til 4 x familiefødselsdag hos min onkel, som bor med hans familie i hans barndomshjem på Vibyvej. Det hus symboliserer for mig min barndom med min mormor og morfar, og selvom huset idag er renoveret både indvendigt og udvendigt, så det passer til en moderne familie, rummer det så meget af den gamle sjæl, at jeg næsten kan smage grapefrugten, som min mormor introducerede mig til ved det lille the-bord ude i køkkenet under duerne. (2 karton-duer jeg havde lavet til dem)


Bagved huset er der et stort fællesareal med en legeplads. Hvor har jeg dog tilbragt mange timer på den legeplads! Hvad enten det var sammen med morfar, min lillebror og min fætter, imens vi spillede fodbold, eller om det var sammen med min mormor i sandkassen og det lille legehus, hyggede jeg mig ALTID, når vi var der! Det var min lille eventyr-legeplads, hvor jeg kunne være, lige hvad jeg forestillede mig.


I dag var så første gang, at Laura var med omme på legepladsen. Hun er endnu ikke stor nok til at kravle i legetårnet eller gynge på gyngerne alene, men sandkassen var et kæmpe hit!
Laura fik både lavet sandfigurer og kørt sand med den lille traktor - ja ok, mest fik hun ødelagt de sandfigurer, som jeg lavede, og det var nok mest faren, der kørte sand med traktoren, imens Laura kastede med sandet på skovlen eller lod det glide gennem fingrene, samtidig med at hun kiggede interessant på det. Men sjovt var det!


Billedet af Laura, min mor og jeg, er jeg rigtig glad for. Jeg forestiller mig, hvordan jeg sad og legede med min mor og mormor dengang for 28 år siden.


Det er slet ikke til at forstå, at det er 21 år siden min mormor døde, og 18 år siden min morfar døde. Nogle gange føles det som om, de har været væk i evigheder, og jeg savner dem, så det gør ondt i hele kroppen. Andre gange føles det som om, det var igår de forsvandt, og jeg savner dem stadig, så det gør ondt i hele kroppen. Andre gange - som igår - føles det som om, de stadig var der og savnet var lidt mindre og minderne lidt stærkere.


Sådanne gange varmer og bringer smilet frem - og jeg glæder mig til, at Laura bliver gammel nok til at høre en helt masse om sin oldemor og oldefar.


/Pigen bag kameraet

fredag den 20. april 2012

Vil du smage lidt æble?



Weekenden er over os :)  


Her blev den kickstartet med en tur i Dyrehaven ved Århus idag. Det var Laura's første tur derud og det var et kæmpe hit. Hun startede turen i sin klapvogn men kom hurtigt op og gå selv - der skulle jo udforskes!


Hun var meget interesseret i rådyrene - som dog var mest interesseret i den knitrende pose med æble- og pærestykker. Interessen blev ikke mindre som rådyrene kom tættere og tættere på for til sidst, at snuppe frugtstykket fra min hånd. 
Tilsidst fik Laura selv lov til at holde et stykke æble og rakte det glad frem mod det søde rådyr der forsigtigt nuppede det, og efterlod Laura med tom hånd og det største og gladeste grin over hele hovedet - HOLD da op hvor var mor her stolt !! ( det er de mærkeligste ting man kan blive stolt af som mor )


For snart 15 mdr siden var hun en lille bitte baby og nu stod hun her ved siden af mig og fodrede rådyr - GISP, hvor går tiden bare stærkt. 
Mest imponeret er jeg dog over, at hun ikke selv spiste æblestykket eller tog hånden væk, da rådyret ville tage det. 


Hvor er jeg glad for, at det indtil videre ser ud til, at min skønne datter har arvet sin mors kærlighed til dyr.


Efter endt tur rundt i dyrehaven, gik turen til Solbjerg hvor aftensmaden ventede hos mine forældre. Det er som sædvanligt hyggeligt, at komme på besøg og Laura morer sig herligt. 
I øjeblikket er det store hit morfar og den store flotte traktor han har købt til hende. De to kan få lang tid til at gå med at køre den frem og tilbage over gulvet.


Nu går turen hjemad hvor kattene venter på, at komme ind fra dagens eventyr på engen.


En herlig måde at starte en tiltrængt weekend på :)


/Pigen bag kameraet   (- som for en stund havde overladt kameraet til Bo)

Fra glæde til frygt på 1 sekund..



Alle ved at det kan gå hurtigt i sportens verden. Alle ved at langt de fleste sporsgrene kan være farlige. Alle ved at sportsfolk kæmper med alt hvad de har i sig. Og alle ved hvordan forskrækkelsen kan føles når det går galt.
Den forskrækkelse oplevede jeg her til aften hvor jeg var taget med Bo i NRGi Arena. Han skulle dømme 3. DM Finale så jeg pakkede kamera'erne og Laura og tog med. Min altid hjælpsomme mor sluttede sig til os derude og så kiggede hun efter Laura mens jeg tog nogle billeder.
Kampen mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits - de evige rivaler - er som sædvanlig tæt og intens. Spændende og godt fightende hold. Kampen bølger frem og tilbage mens tiden går og afslutningen på kampen nærmer sig. Foran med kun 2 point og 1,33 minut tilbage af kampen forvandler glæden og jublen på tilskuerpladserne, på bænken og på banen sig i løbet af kun 1 sekund til tavshed, frygt og nervøsitet, da en af Bakken Bears spillerne ligger livløs på banen under egen kurv. Han ligger længe, alt for længe og en masse tanker farer igennem hovedet på mig. Ser det på nærmeste hold og han ligger bare helt stille. Man begynder og forestille sig de værste ting, men de bliver heldigvis skubbet ud af hovedet igen da jeg kan se at han blinker med øjnene, åbner munden og bevæger sin hånd. Puha, jeg ånder lettet op igen.
En ambulance er blevet tilkaldt, de ankommer og får ham lagt på et spineboard så hans hoved og nakke er fikseret og han bliver båret ud fra hallen under stående klapsalver som i den grad er fortjent, for han, Andreas Jakobsen er en af Danmarks bedste basketballspillere og så er han yderst sympatisk og rar.


Kampen bliver genoptaget efter lidt opvarmning og Bakken Bears ender med at vinde 61-60. Her må jeg tilstå at jeg, som holder med begge hold faktisk - men en lille smule mere med Svendborg Rabbits, synes at det er helt ok med et W for Andreas.


Nu er jeg hjemme igen og oplevelsen sidder stadig i hovedet på mig. Billederne fra dagens kamp er smidt på mac'en til redigering imorgen aften og Bo er gået i seng. Laura faldt i søvn i 3. Quarter og har sovet siden, til trods for at blive læsset fra barnevognen over i bilen og fra bilen og ind i sin seng.


Jeg vil også smutte i køjen og så skal fredagens arbejde på klistermærkefabrikken overståes inden der er dømt familiehygge i Dyrehaven med Bo og Laura og aftensmad i Solbjerg ved mine forældre - Dejlig start på en weekenden spækket med oplevelser :)


/Pigen bag kameraet

onsdag den 18. april 2012

Så kom der gang i blog'en..

Ja så kom der gang i blog'en.. 


Jeg har gået et stykke tid og puslet med tanken om at starte en blog og nu skulle det være :)
Blog'en er hverken tænkt som nyskabende, speciel morsom eller samfundskritisk - den er mit eget lille sted hvor jeg kan dele hverdagens trummerum, weekendens pusterum og ikke mindst mit kameras gøren og laden med dem, der synes at det kunne være interessant at følge med i.


Jeg er mig - og jeg ser ofte og gerne en masse ting gennem mit kamera.


Følg med hvis I lyster og lær mig og mit - til tider - underlige væsen at kende.


/Pigen bag kameraet